Laugsbetegnelser

 

Oldermand/kvinde: Mesterlaugets leder. Værdighedstegnet var lydhammeren. Den blev brugt til at få ro i stuen.

 

Oldgeselle: Svendelaugets leder.

 

Stolsbroder: Hjælper og suppleant til oldermanden. Stolsbroderen kunne være udpeget af kongen som bisidder.

 

Skaffer: Førstemanden i lauget. Skulle sørge for mad og øl ved fester. Værdighedstegnet var Skafferstokken.

 

Skafferstok: Værdighedstegn for Skafferen. Skafferen skulle i nogle laug slå tre gange på Laden for at markere, at mødet var åbnet.

 

Lade: Laugets skrin. I laugets skrin opbevarede man laugets dokumenter og værdigenstande. Laden skulle behandles med stor respekt.

Når låget på laden var åbent ved møderne, skulle al' tale foregå efter en bestemt ceremoni. Når laden blev lukket, var ordet atter frit. En lade kunne som laugsbøssen have flere nøgler.

 

Udtryk som luk bøtten og Klap i kommer fra de gamle laugsmøder. Det tyder på, at visse laugsmedlemmer hellere ville drikke et krus øl eller to, end at lytte til mere ”politik”. Så nu skulle låget altså smækkes i, for først da måtte der drikkes.

 

Laugsklokken: Værdighedstegn for oldermanden. Man kunne enten benytte sig af laugsklokken eller lydhammeren til at skabe lydhør.

 

Lydhammer: Værdighedstegn for oldermanden. Man kunne enten benytte sig af lydhammeren eller laugsklokken til at skabe lydhør.

 

Drikkepokal: Laugets drikkepokal kaldtes en Velkomst. Den blev brugt ved ritualer og lignende.

 

Skytsengel: Ofte havde et laug sin egen skytsengel. Der var skytsengle for det specifikke laugs håndværk. Noget tyder dog på, at skytsengle primært blev benyttet i katolsk tid.

 

Skrå: Skråen var laugets vedtægter og de handlede blandt andet om opførelse og bødestraf. Skråen var et håndskrevet dokument, og en skrå betyder et tørt stykke skind. Den ældste bevarede Laugsskrå er fra 1257 og tilhører de Københavnske skræddere. 

 

Gruss: Gruss er laugsmedlemmernes hilsen. Det kom til Danmark med tyske svend.

 

Laugsbøsse: Laugets ”safetybox”. Ofte med flere nøgler, der krævede, at flere medlemmer var tilstede for at åbne bøssen. Laugsbøssen blev blandt andet brugt til bøder.

 

Kronikør/Laugsskriver: Mulig betegnelse for sekretær.

 

Skatmester: Mulig betegnelse for den ansvarlige for laugets penge.

 

Segl: Laugene havde deres eget segl, det vil sige et logo.

 

(Betegnelserne kan variere inden for de forskellige laug)